Jeg er lidt skør: Kaffe i sneen

Farvel Bloggers Delight

Farvel Bloggers DelightAnnoncelinks:
ASOS kjole HER (hele outfittet HER)

Jeg har flere gange teaset om, at der snart sker nogle forandringer med bloggen, og i dag vil jeg løfte sløret en smule. Jeg har opsagt min kontrakt med Bloggers Delight og vores samarbejde stopper pr. 1. marts. Det er pludseligt meget snart!

Det er over 5 år siden, at min blog flyttede til Bloggers Delight. Jeg har ligget længere her end jeg har noget andet sted (før lå jeg 2 år på egen hånd på blogspot). Jeg var faktisk en af de første 7 blogs, som Bloggers Delight gik i luften med 1. december 2010. Det var blandt andet sammen med hende her, hende her og denne dame. Siden da er der sket utrolig meget – både med mig og Bloggers Delight. Vi er begge vokset en del i trafik og vi har begge formeret os (BD dog en smule mere end mig 😉 Jeg har (heldigvis) ikke 250 børn).
Jeg stopper ikke på grund af uoverensstemmelser eller lignende. Jeg har været glad for min tid hos Bloggers Delight og jeg har lært utrolig meget. Men jeg har længe haft lyst til et sceneskift, da jeg på nuværende tidspunkt ikke længere føler, at der er mere udvikling for mig, hvor jeg er nu. Jeg trænger til noget nyt. Jeg trænger til at blive udfordret lidt, tænke nyt og se bloggen på en anden måde og i nye omgivelser. Det har aldrig været på tale at stoppe med at blogge – overhovedet. Jeg tror faktisk aldrig, at det er noget jeg har overvejet – og det er på trods af, at jeg også har haft “blogkrise”, hvor inspirationen har været sparsom. Men stoppe? Aldrig!
Jeg har dog mentalt været klar til et skifte det sidste år til halvanden. Jeg har bare ikke vidst, hvad det skulle være til. Skulle jeg skifte til et andet netværk eller ligge selv? Da tvivlen har været stor, så har jeg ventet med at tage en beslutning. Jeg gad ikke at kaste mig ud i noget, hvor jeg ikke er helt sikker og måske fortryder hurtigt bagefter. Så det skulle føles helt rigtigt nede i maven og det gør det endeligt nu, og derfor rykker jeg også nu.
Hvad jeg skal? Der er jeg desværre fortsat en tease og venter lidt med at fortælle det. Men jeg skal nok afsløre det før bloggen flytter.

Hvis I vil være sikre på at kunne finde frem til mig, når jeg rykker, så vil jeg anbefale jer at følge bloggen på Facebook HER eller Instagram HER. Alternativt er der også Bloglovin’ HER.
Jeg kan se, at jeg har en god portion, som følger bloggen via Bloggers Delights “følgesystem” og I skal finde en anden måde, hvis I ikke vil gå glip af indlæg herfra 😉

Har I måske nogle gæt på, hvad jeg og bloggen skal?

Very soon (on the 1st of March) my blog is moving from Bloggers Delight and going on new adventures. I’ve been with Bloggers Delight for more than 5 years, but it’s time to try something new. I’m gonna tell you where the blog is going when we get nearer to the date, but I’ll recommend that you’ll follow me on either Facebook here or Instagram here. Or Bloglovin here as an alternative.

bloglovin
   

14 kommentarer

  • Christine

    Spændende ☺ jeg følger Fortsat med uanset hvor du ligger, og glæder mig til Fortsat udvikling. Jeg har et gæt om hvor du skal hen, (sammen med en af de andre første bd’ere på en helt ny platform? ;)) men nu må vi se

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak, det er jeg virkelig glad og taknemmelig for at du gør. Jeg har altså de mest fantastiske og loyale læsere i verden. <3 til jer!
      Uhhh lyder som et spændende bud 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Blogly??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved det vist godt. Der poppede i hvert fald noget op på min Facebook, der signalerede, at vi skal til at have samme kontaktperson, men jeg sladrer ikke! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Uhhhh spændende hvis vi skal det 😉 Hvornår rykker du?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der går nok ikke så længe – jeg skal lige have underskrevet kontrakten, så det bliver officielt, og så går de vist i gang med alt det tekniske. Så vidt jeg har forstået. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhh du er jo heller ikke bundet af en kontrakt andet steds – det tænkte jeg ikke lige på 😉 Så når du det nok før mig 😉 Hvis altså vi skal samme sted hen, haha!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg tænkte straks buzzanova, det samme sted emilyblog er. Jeg havde på fornemmelsen at noget du gerne ville, var at have mere kontrol over dine ads, og få større profit selv… I don’t know. Skal du ændre koncept? Navn? Fortsætter du med at være modeblogger? Eller bliver det mere momblogging? Rejseblogging… Åh det er så spændende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Bestemt en større profit/betaling. Det er også en af grundene til at jeg længe gerne har villet noget andet. Nej, mut koncept bliver det samme og også mit navn (tror jeg? Det havde jeg faktisk ikke tænkt over!).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lea

      Det kunne måske godt være det var tiden at skifte navnet på Bloggen. Jeanettdrevsfeldt.dk måske.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Bl.a. det jeg overvejer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • En ny platform for bloggers fra Odense!
    Det kunne være fantastisk!!!!!
    Held og lykke det bliver spændende at se hvad du finder på

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er lidt skør: Kaffe i sneen