OOTD #389: Storm og garderobefavoritter

Stuegran som juletræ

Stuegran som juletræ

Når vi kommer længere ind i december, så skal vi have et “rigtigt” juletræ, men lige nu nyder vi denne fine stuegran. Den står i vindueskarmen i mit køkken/workspace og jeg har valgt kun at pynte med nogle få, hvide og meget enkle stykker pynt. Jeg har fået købt et par af de smukke kugler fra Lyngby Porcelæn og en af dem kom herpå (det er kuglen til venstre). Der er slet ikke nogen tvivl om det smukke stykke håndværk, som der ligger i den kugle. Ellers er der en enkel hvid fugl, fundet i Søstrene Grene og en velkendt hvid papirstjerne på. Fuglen minder mig, om de der hvide porcelænsfugle, der er med i “Alene hjemme 2” – kan I huske dem? Det var derfor jeg måtte have den. Stjernen har jeg faktisk købt lavet, men jeg tror, at jeg vil købe en pakke strimler og lave nogle til det store træ (og i samme ombæring lave nogle af disse), som kommer op i den sidste weekend i december. Da jeg var barn, da kom juletræet først ind (og blev pyntet) d. 23. december. Sidste år havde vi træ allerede fra 1. december (I kan se træet fra sidste år her) og det tog lidt af magien af det, da vi så endelig nåede d. 24. december – jeg var nemlig blevet træt af det på 4 uger. Så i år venter vi til omkring d. 17-18. dec. Jeg vil alligevel gerne have det ind nogle dage før juleaften, så det kan nydes lidt længere end de få juledage.

Imellemtiden nyder vi den fine stuegran her. Jeg ville egentlig gerne have haft en, der var lidt mindre (med lidt kortere grene), men alle stuegran er bare revet væk her i Odense. De var helt væk i IKEA, min lokale blomsterhandler har ikke kunne få dem endnu pga. restordre og i Plantorama, hvor jeg fandt min, havde de meget, meget få stuegran tilbage. Det er vist en lige så “hot” juletrend i år, som det var sidste år.
Hvornår får I juletræet ind i jeres familie? Og har I også købt en stuegran i år?

Stuegran som juletræ

I’m also getting a “real” big Christmas tree later this month, but until then I’m enjoying this small Norfolk island pine that I just bought. I decorated it very simple and very “Scandinavian” with a few white pieces. Today you can win quality scarfs and cashmere right here at Louises’ blog.

bloglovin
   

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD #389: Storm og garderobefavoritter