Ray-Ban folding aviators

Ray-Ban folding aviatorsRay-Ban folding aviatorsRay-Ban folding aviators

Jeg har lige købt disse fede Ray-Ban folding aviators. De er super fede! De kan simpelthen foldes helt sammen, så de fylder næsten ingenting i ens taske. Vildt smart! Især til os tøser som tit gerne vil ha’ en lille fin taske med 😉 Jeg glæder mig til at tage dem i brug. Jeg ved også, at deres populære wayfarer-model også laves i en Ray-Ban folding udgave… den måtte egentlig også godt bo hos mig.

Hvis man har mod på at bestille dem hjem fra nettet uden at prøve dem først, så har de dem faktisk også hos ASOS. Og der kan man (hvis man lader prisen stå i pund) faktisk spare næsten 200 kr. De er lige HER.

 

Dette indlæg indeholder affiliatelinks

bloglovin

Osso buco

Osso buco

Jeg indrømmer gerne, at dette er absolut ikke en af de mest fotogene retter… overhovedet! Men shit, hvor smager den godt! Det er en af mine all-time favorit retter og især i de kolde måneder, hvor den er den perfekte simreret. Jeg elsker hvordan sovsen bliver så kraftfuld og at kødet til sidst er så mørt at det bare falder af stykkerne. Om man spiser marven inde i benene (hvis den stadig sidder der, når det har kogt så mange timer – tit falder det ud og koger helt ud) er op til en selv. Personligt er jeg stor fan.

Sørg for at I læser hele opskriften igennem inden I starter… det meste arbejde lægges i starten og derefter skal man bare gå og holde øje med retten – sørge for den ikke brænder på i bunden og at der tilføres mere væske, når der er brug for det. Alt væsken i opskriften skal nemlig ikke i på en gang til at starte med.

Til 4 personer (eller til 2 personer og så en omgang til fryseren):

4 store stykker osso buco (kalve- eller oskeskank med et ben i midten)
1 knoldselleri
4 løg
6 gulerødder
5-6 fed hvidløg
2 dåser hakkede tomater
1 lille dåse tomatpure
ca. 1 flaske tør hvidvin (jeg plejer at levne så der er hvad der svarer til et glas tilbage)
1,5-2 liter vand
4 okseboullionterninger
3-4 lauerbærblade
Lidt mel
Salt
Peber
Timian (en del, nok 4-5 spk)
1 spk sukker 

Kødstykkerne skæres over i “kanten” (så stykkerne ikke “krøller”, når de bliver stegt). Herefter vendes de mel (som har fået lidt salt og peber). De steges gyldne i en stor gryde på begge sider i en smule olie og smør. Når alle stykker er stegt (kan godt være nødvendigt at gøre det af flere omgange), så tages de op og lægges på en tallerken. Alle grøntsagerne renses og skraldes. Knoldselleri og gulerødder skæres i store tern. Løg og hvidløg snittes fint. Alle grøntsager svitses i samme gryde som kødet er blevet brunet i. Når de har fået lidt farve så lægges kødet tilbage i gryden til grøntsagerne. Derefter tilføjes 1 liter vand, ca. 1/3 af hvidvinen, 1 dåse hakkede tomater og ca. halvdelen af tomatpuren. Lauerbærblade, lidt peber, sukker og 2 okseboullionterninger. Sørg for at kødet er dækket af væske. Et låg lægges på gryden, som nu skal stå og hygge sig i mange timer ved lavt/medium varme (for høj varme gør at væsken forsvinder for hurtigt og det hele brænder på).

Det skal ha’ et sted imellem 3 og 4 timer. Det er færdigt, når sovsen smager kraftfuldt og kødet er så mørt, at det begynder at falde lidt af stykkerne. I løbet af disse 3-4 timer er det vigtigt at holde øje med retten. Der skal tilføres mere væske til den flere gange og røres lidt rundt. Mængderne af væske i opskriften er hvad jeg ender med at putte i retten i alt… så det skal I sørge for at fordele ude over de timer retten får (og hver gang tilføjes så også lidt extra timian, okseboullion og hakket tomat, så det passer i alt med det der står i opskriften her). Smag til sidst til med salt (der er dog salt i boullionterningerne, så sørg for først at smage til til sidst, så retten ikke bliver for salt).

Serveres med grove eller brune ris

bloglovin

1 dag tilbage: Barcelona-konkurrencen

1 dag tilbage: Barcelona-konkurrencen

Så er der kun en enkelt dag tilbage til at blogger Barcelona-konkurrencen slutter. Den slutter i morgen! Så vil I ikke være søde og stemme på mig en sidste gang HER? I øger samtidigt også jeres egne chancer for at vinde en tur til Barcelona.

Og så vil jeg også lige sige tak til alle jer der allerede har stemt… det er jeg SÅ glad for. At rejse betyder så meget for mig – mere end jeg tror I aner (det kommer også til udtryk i mængden af dem her på bloggen hehe). Så at I kan være med til at give mig endnu en fantastisk oplevelse og et minde, dét er jeg så taknemmelig for! Tusind tak!

I kan stemme HER.

bloglovin

10 random facts #6

10 random facts #6

– Jeg får det fysisk dårligt, når jeg hører lyden fra folk der “knækker” fingre. Jeg kan slet ikke ha’ det. Det er værre end negle der kører ned af en tavle.

– Jeg har hverken tatooveringer eller piercinger på min krop (udover det klassiske hul i hvert øre). Tatoos er, efter min mening, blevet så mainstream at jeg nu overraskes mere over at møde unge mennesker UDEN tattoos end jeg gør at se folk med dem. Da jeg var 16 år ville jeg dog SÅ gerne ha’ haft en navlepiercing. Men Daddy sagde nej og at jeg måtte vente til jeg fyldte 18 og derfor til at jeg selv kunne bestemme. Da jeg fyldte 18 var der no way jeg havde lyst til at få den piercing. Så tak til Daddy for at sige nej dengang!

– Hvis folk prøver at gætte min alder, så gætter de mig næsten altid 2-4 år yngre end jeg er. Det kommer jeg sikkert til at synes er det vildeste kompliment om et par år 😉

– Jeg har aldrig nogensinde prøvet nogen former for stoffer overhovedet. Hverken hash eller det der er hårdere. Det har bare aldrig fristet mig overhovedet (selvom jeg er blevet tilbudt både det ene og det andet) og føler på ingen måder at jeg er gået glip af noget der. Er faktisk stolt over aldrig at ha’ rørt noget af den slags.

– Jeg har aldrig nogensinde ejet et par sneakers/trainers udover dem jeg har dyrket sport i. Og jeg har ikke ejet et par gummistøvler siden jeg gik i folkeskolen. Meget praktisk fodtøj er virkelig en af mine pet peeves. Flade støvler er, hvor min grænse går for hvad der kommer ind i min garderobe!

– Jeg er overhovedet ikke genert. De eneste par gange jeg i mit liv har prøvet den følelse er, når jeg har skulle møde svigerforældre for første gang eller når jeg er stødt på nogle af jer læsere – der har jeg ikke altid lige vidst hvilket ben jeg skulle stå på 😉 Men ellers er det ikke en følelse jeg er specielt bekendt med.

– Jeg kan ikke særlig godt lide at ha’ sokker på. Jeg føler mine fødder er “låst inde”. Jeg har dem selvfølgelig på om vinteren, hvis jeg skal steder hen (ellers ville jeg fryse). Men det første jeg gør når jeg kommer hjem, er at tage dem af, så jeg kan rende rundt med bare fødder! Me don’t like socks. Og jeg kan slet, slet ikke sove med dem på… det føles bare forkert!

– Da jeg var lille samlede jeg både på glansbilleder, brevpapir og servietter. Idag samler jeg kun på køleskabsmagneter købt på vores rejser 😉

– Jeg bruger hverken briller eller kontaktlinser.

– Jeg vil gerne lære at spille klaver en dag, fordi jeg har altid fået at vide at jeg har perfekte “klaverfingre”. Jeg synes også det er et super sofistikeret stykke instrument!

Nogle der overraskede meget denne gang? 🙂

bloglovin

Dejlig lørdag

Dejlig lørdag

Åhh i dag er en af de lørdage som bare er helt perfekte. Sov super længe (bøllen inde i maven elsker, at vi skal være vågne en times tid imellem 03 og 04, fordi der skal sparkes løs) og da jeg vågnede havde Hr. Kæreste været ved bageren og hente rundstykker og ægte fynsk brunsviger (som kun vi kan lave den her på Fyn… og også kun udtale det 😉 ). Derefter tog vi hinanden i hånden og varmt tøj på, kørte ud til Skovsøen og gik os en tur derude. Det var så smukt og stille. Bagefter kørte vi forbi et hus, som er til salg, som vi går lidt og drømmer om. Det bliver dog ikke lige nu, men måske indenfor nærmeste fremtid (der er lige nogle ting der skal falde på plads først). Lige nu har vi fået ryddet lidt op og lejligheden begynder at dufte skønt, da vi har gang i en skøn omgang osso buco. Jeg elsker simpelthen vinter-simreretter! Og I skal nok få opskriften i løbet af næste uge!

Kan I ha’ en skøn lørdag! <3

Og vil I ikke huske at stemme på mig i Barcelona-konkurrencen HER? I øger også jeres egne vinderchancer, når I gør det. Konkurrencen slutter på tirsdag, så der er kun få dage tilbage! Tusind tak!

bloglovin