10 ting jeg vil lave i marts
Reklamelinks markeret med *
Det var ikke lige dét billede, som jeg havde regnet med at bruge til indlægget om, hvad jeg vil lave i marts. Året første forårsmåned. Eller noget. Sådan her ser der i hvert fald ud her hos mig i Odense og den sibiriske kulde skulle varer en uge endnu.
I marts vil jeg…
- … fejre min 5-årig (!!!!!!) datters fødselsdag. Hold nu op – 5 år?! Men jeg har også næsten glemt, at hun engang så sådan her ud
- … blive oppe hele natten og se Oscars (og selvfølgelig komme med mine værst og bedst klædte på bloggen efterfølgende. I kan se dem fra sidste år HER og HER). Jeg vil i øvrigt klart heppe på den her hele aftenen. Jeg fatter jo ikke hypen omkring The Shape of Water, som jeg skrev her.
- … finde ud af, om vi måske skal invitere til påskepizza i år ligesom sidste år?
- … tage til KL topmøde i Aalborg med Tim. Bella og jeg har booket os et hotelværelse og tager til Aalborg et par dage. Har I nogle gode tips til, hvad vi skal lave og hvor vi skal spise? Det er vigtigere, at det er god mad (jeg er dog ikke på jagt efter Michelin, ha ha) end det er børnevenligt. Bella spiser det meste! I må meget gerne komme med nogle gode tips til Aalborg med et barn. Og især nu hvor det er så koldt udenfor og det fortsætter 😉
- … til koncert for første gang i år. Jeg har faktisk både billetter til Teitur og SAVEUS her i marts, men jeg bliver nødt til at sælge dem til SAVEUS, da vi ikke kan alligevel. Det er mega ærgerligt, fordi jeg oplevede SAVEUS på Tinderbox i sommers og udnævnte dem endda som min bedste koncertoplevelse på Tinderbox 2017 (skrev jeg om her). Koncerten er 29. marts her i Odense – sig til, hvis nogen er interesseret i dem!
- … igen afsted et par gange med Damernes biografklub. Vi skal i hvert fald se The Florida Project og så håber jeg, at den anden bliver Red Sparrow, tror jeg. Desuden napper jeg lige den her for 3. gang – og denne gang sammen med hende her <3
- … købe lidt nye kjoler. Overvejer den her* (som koster ingenting?!), den her* og så har jeg netop lige klikket den her* hjem.
- … glæde mig til at vi skifter til sommertid. Mere lys sidst på dagen – yay! Det bliver lidt nemmere at være blogger igen.
- … starte produktionen af gækkebreve sammen med Bella. Hun er især ret opsat på, at moster skal punge ud med et påskeæg, ha ha (Bina, lad lige som om, du ikke har læst det her punkt!)
- … renovere vores mindste badeværelse. Jeg planlægger at gå i gang denne kommende weekend med at få spartlet. Kunne I tænke jer at “være med” under processen ovre på min instagram? Overvejer at opdatere løbende i mine stories.
In March I wanna celebrate Bella turning 5 (!!). It’s so crazy – and I have almost forgotten that she used to look like this. Then I’m going to Aalborg for a few days with Tim and Bella. Any good tips where to eat and what to do? I’ve just bought this dress*, but I’m also considering this one*. I’m also going to the movies: The Florida Project and then maybe Red Sparrow. And then this one for the third time <3
FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER
God tur til Aalborg – her er dejligt:-) Jeg kan anbefale Bistro59, byens bedste tatar og virkelig god, afslappet stemning. Aalborg Hovedbibliotek har et ret fint børneområde og ellers er der også Aalborg Zoo hvis vejret bliver lidt bedre.