Caitriona Balfe i Stine Goya bees jumpsuit

Caitriona Balfe bee jumpsuit

Da jeg for et par dage siden hyggede mig med et interview med den smukke Caitriona Balfe (Claire Fraser i Outlander), så blev jeg ved med at tænke, at printet på hendes jumpsuit virkede utrolig bekendt. Det var først, da jeg tilfældigvis faldt over den samme buksedragt lige HER*, at jeg fik opklaret, at det altså er Stine Goya hun har på. Det er mega sejt at se hende i et dansk brand. Hvis I også vil se selve interviewet, så kan I se det HER. Det handler primært om sæson 3 og en lille smule om den kommende sæson 4. Jeg er med i en stor international Outlander fangruppe på Facebook (don’t judge! 😉 og der var der rigtig mange, der mente, at hun måske ville signalere noget omkring den næste Outlander bog (se hele listen her), da mange håber, at den kommer i år og den hedder tilfældigvis “Go Tell the Bees that I am gone”.

Buksedragten fra Stine Goya kan købes HER* og man kan også få en jakke i samme print lige HER

The other day I was watching this interview with Caitriona Balfe, who plays Claire Fraser in the Outlander series. I kept having this feeling that I had seen the print on her jumpsuit before, but it wasn’t until yesterday where I was browsing on a webshop that I found out that she’s actually wearing the Danish brand, Stine Goya. If you want the same jumpsuit* as Caitriona then you can buy it HERE* and they have made a jacket in the same bees print HERE. Do you think that the print is a hint that we’ll soon be getting a release date for the next book in the series (“Go Tell the Bees that I am Gone”)?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin
   

Ny vase fra Ellos

Ellos vase palomaEllos vase paloma

Reklamelinks – markeret med *

Det var lidt et tilfælde, at jeg faldt over denne vase fra Ellos*, men jeg blev nødt til at klikke den hjem (jeg skulle alligevel bestille den sidste af disse). Jeg er vild med dens lidt slidte look – lidt som om at den faktisk har nogle år på bagen. Og så passer den perfekt til de to store tørrede hortensiaer fra min egen have.  Vasen koster 199 kroner og den kan købes lige HER*

I dag har jeg sidste undervisningsgang med mit Facebookhold (hvor jeg er underviser), så jeg skal lige have sagt farvel til mine elever. De har simpelthen været så søde, så interesserede og jeg har opdaget, at jeg faktisk kan lide at undervise meget mere end jeg havde regnet med at jeg ville. Det har været en fornøjelse og jeg må lige se, om jeg ikke kan have et hold igen til efteråret. Har I nogle spændende planer i dag?

I just got this new vase from Ellos and I love it! It has a old look to it and it looks perfect in my living room. You can find it HERE*

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin
   

Jagten på at være perfekt

Jeanett Drevsfeldt

Har I set programmet “De perfekte piger” på DR? Første afsnit ligger online på dr.dk nu. Jeg så det i går aftes og hold nu op, hvor blev jeg deprimeret. Det er et godt program, men det er ikke noget, som jeg blev i særlig godt humør af. Kort beskrevet så følger man i programmet fire unge piger (blandt andet smukke Amalie), der alle sammen har det ret svært og føler, at de har svært ved at leve op til samfundets ideer om, hvordan vi alle skal se ud. Måske også bare deres egne ideer om, hvordan de bør tage sig ud generelt. Det er ikke et program om vægt, fordi det handler om alt ved deres udseende; om de har pæne tænder, om deres hår er tykt nok, at de ikke har lyst til at tage bussen eller gå i Netto uden at have make-up på og så videre. Instagram bliver bragt op flere gange, fordi det er især også på instagram at pigerne spejler sig i andre instragrammers og samtidig føler de selv, at de skal være og se ud på en bestemt måde på mediet med de små overfladiske firkanter.

Min første tanke er, at jeg er virkelig glad for, at jeg ikke er vokset op med sociale medier. Jeg kan endda huske, hvornår vi fik internet derhjemme. Da jeg var teenager og var i gang med at finde ud af, hvem jeg var og ville være som person, der var der ingen polerede instagram-profiler med solbrune slanke piger, der lagde sexede topløse billeder op, hvor de spiser vandmelon på en yderst seksuel måde. Jeg siger ikke, at der ikke også var kropsidealer, fordi det var jo netop i 90erne, at begrebet “supermodel” blev opfundet. Det var bare ikke noget, som vi fik smidt i hovedet hele tiden og derfor ikke noget, som vi blev konfronteret med på daglig basis. Jeg er helt trist over, at det er sådan, at unge piger vokser op i dag – inklusiv min egen datter. Der er ikke noget at sige til, at de får det dårligt med sig selv. Det ville jeg også gøre, hvis jeg fulgte den type profiler. Og nu deler jeg lige et life hack: Det gør jeg nemlig ikke! Altså følger de her overpolerede instagramprofiler, hvor alt er perfekt, de rejser et nyt sted hver uge og der er egentlig ikke noget reelt indhold andet end der bare lægges pæne ligegyldige billeder op. Jeg peger ikke fingre af pigerne bag profilerne – man må have den type profil, som man har lyst til og jeg mener heller ikke, at de skal stå til ansvar for, hvis andre får det svært med deres billeder. Pointen med mit indlæg er faktisk, at opfordrer til at man selv prøver på at beskytte sig selv lidt. Som jeg siger, så tror jeg de fleste ville blive påvirket, hvis de kun så slanke solbrune babes med verdens tykkeste hår, der er sexede 24/7 og nu er på månedens 7. ferie under palmer. Jeg tror, at de fleste både beundrer dem, men jeg tror også, at de fleste bruger disse piger, som urealistiske mål for, hvordan de selv bør se ud. Måske er en af problemer i dag, at man ikke bare nøjes med at beundre længere, men man ser stjerner, kendisser og store influencers som et resultat og målet på, hvordan vi alle BØR se ud. Sådan havde jeg det aldrig med supermodellerne i 90erne. Jeg syntes, at de var (er) smukke, men jeg brugte dem aldrig til at slå mig selv oven i hovedet over, at jeg ikke så ud præcis som dem. Jeg kunne underligt nok godt sortere i, at de netop var supermodeller, fordi de havde mål, der var “super” og som ikke var som resten af os.

Jeg har simpelthen sagt til mig selv, at jeg ikke må følge mere end et par få af de meget polerede profiler. Hvornår noget er for poleret, må være op til den enkelte af bedømme, men jeg tror ikke, at det er sundt at følge med, hvis man bare får den mindste smule negative følelser, når man kigger med – om det er jalousi, “Hvorfor ser min mave ikke sådan ud?”-tanker eller noget helt tredje, er ligegyldigt. Er følelserne og tankerne ikke positive, så er det ikke sundt. Hvorfor følge med, hvis man bliver I dårligt humør over ikke at se ud på samme måde? I den her tidsalder, hvor alt er så fake, alt er så redigeret og opstillet, der må vi huske på at være kritiske og sortere i tingene. Jeg føler egentlig, at jeg har en ret god grundlæggende omgang selvværd og jeg er (for det meste) ret god til at være ligeglad med, hvad andre tænker. Men da jeg i en periode var kommet til at følge lidt for mange af de der lidt for pæne profiler, da kunne jeg også mærke, at det påvirkede mig. Det motiverede mig ikke (det kan være, at det har den effekt hos andre) – det gjorde mig bare irriteret og det blev en træls ubehagelig daglig reminder om, at min mave ikke er lige så flad, som den var for 10 år siden. Det ved jeg godt i forvejen og jeg er okay med det – men jeg gider sgu ikke mindes om det hver dag. Det kan gøre de fleste deprimerede. Igen vil jeg gerne understreger, at jeg ikke skyder på dem, der står bag profilerne. De kan jo ikke gøre for, at et billede kan modtages forskelligt hos forskellige modtager. Nogle beundrer dem, andre tænder på dem, mens nogle sidder og får det dårligt med sig selv – og det er her jeg siger, at vi bliver nødt til selv at sortere.

Måske er det noget, der kommer med alderen eller også er jeg et produkt af min barndom, hvor jeg har været forskånet for instagram, men jeg kan virkelig mærke, at jeg bare ikke gider at lade mig gå på. Og hvis det går mig på, så fjerner jeg mig selv fra det i stedet for at svælge i det. Vi kan sagtens give medierne noget af skylden også, og især modebranchen er ikke uden skyld, men det er før bevist, hvor stærke forbrugere kan være, hvis man er mange, der vælger ikke at købe noget eller ikke følge noget. Modebranchen måtte godt bruge kvinder, der repræsenterer flere typer af kroppe, hudfarver og kropsforme, men vi som forbrugere kan være også være med til at skubbe til tingene. Vil have mere forskellighed, så må man jo selv støtte op om forskellighed – hvorvidt det er bloggere med flere kilo på kroppen end 50, kvinder med anden hudfarve end griselyserød på forsiden af magasinerne eller flere instagrammers der er ikke for poleret. Det er klart, at hvis alle dyrker og følger bloggere på maks. 50 kg, kun køber magasiner med hvide modeller på forsiden og kun liker de meget opstillede billeder på instagram – så er det mere, af dét, som vi får. Vi kan godt være med til at rykke lidt på tingene. Det er jo desværre sådan, at “money talks” og pengene flytter derhen, hvor forbrugerne er. Det her er måske lidt et sidespor i forhold til, hvordan indlægget startede, men omvendt synes jeg, at det hænger sammen. Mediebilledet er selvfølgelig anderledes i dag end for 20 år siden og det bliver nok svært at gøre noget ved, men vi kan helt klart påvirke, hvilket indhold der dominerer på disse kanaler og vi kan i hvert fald selv prøve at vælge det fra, som vi ikke selv har lyst til at have i vores feed.

For at vende tilbage til programmet, så er noget af det, som jeg rigtig godt kan lide ved programmet (udover at de tager emnet op i det hele taget), den måde pigerne støtter op om hinanden og finde trøst i, at der er andre, der har det ligesom dem. Det giver mig en følelse af noget sisterhood, som er så fin, så fin. Jeg glæder mig til at se, hvordan programmet (og pigerne) udvikler sig, fordi det er sgu trist at se at en simpel opgave, som at skrive en liste med positive ting om sig selv, bliver en hård, svær og tårefyldt opgave for en af dem. Så er der altså noget galt! Ikke med den søde (i øvrigt ret smukke) pige, men med måden vi ser på os selv på og måske med måden vi i dag bruger medier i vores hverdag.

Har I set programmet? Hvad tænker I om problematikken? Jeg tror ikke, at det altid har været sådan – det er noget, der er kommet i takt med de sociale medier har gjort sit indtog i vores dagligdag. Tænker I selv over, hvad I “udsætter” jer selv for på de forskellige platforme og om det eventuelt påvirker jeres eget selvbillede negativt?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin
   

Marts shopping cravings

 

Y.A.S. kjole - Pernille Corydon øreringe - Costumemade sko med sløjfeReklamelinks – markeret med *

1/ Y.A.S. HER*   2/ Pernille Corydon HER 3/ Y.A.S. HER*
4/ ASOS HER*   5/ Custommade HER*

Storme og sneer det også hos jer? Hold op, hvor er det bare koldt og trist vejr. Kom så forår! Jeg gider i hvert fald ikke at købe mere strik og vintersko nu. Nu skal den altså stå på forårskjoler, blomsterprint og lyse sko. Kjolen fra Y.A.S.* er så skøn – jeg er ret vild med farve kombinationen! Den kan desuden sagtens gå med sorte strømpebukser nu – ind til vi venter på, at de bare ben kan hives frem 😉 Skoene fra ASOS* er så fede og de findes faktisk i flere farver, som I kan se lige HER*. Øreringene fra Pernille Corydon* har jeg sukket over et par måneder nu og måske jeg bare skulle få dem købt i denne måned? Jeg synes virkelig også, at denne kimonobluse* er ret så fin.

Hvad sukker I efter her i marts? (udover forårsvejr 😉 ). Kan I iøvrigt have en skøn weekend! Nu vil jeg gå ud og male mit gæstetoilet lyserødt (I kan følge med på min instagram i stories).

It’s storming AND snowing in Denmark today. What happend to Spring? Last time I checked March was considered Spring! Well, I’m not buying anymore knits or winter boots. Now I wanna focus on lovely floral dresses and nude shoes. I love the dress from Y.A.S.* and the shoes from ASOS*. And I’ve been eyeing the earrings from Pernille Corydon* for months. What are you craving for Spring? Have a great weekend!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin
   

Test af Aarstidernes Vegetarkasse

Aarstiderne vegetar kasseAarstiderne vegetarkassen - Kartoffelkager med spinatsalat

Reklame for Aarstiderne

Uh den her kasse er jeg altså virkelig fan af! Som jeg nævnte her, så lever jeg ikke vegansk og ej heller vegetarisk, men over de sidste mange måneder, har jeg virkelig prøvet, at få kørt ned for familiens kødforbrug. Vegansk bliver stadig lidt for “ekstremt” til mig (ment på den måde, at jeg virkelig, virkelig savner utrolig mange fødevarer, når jeg har kørt den veganske livsstil), men det vegetariske er jeg altså stor fan af. Jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor lidt jeg savner kød, når det bare er smagfulde og vellavede vegetariske retter. Når vi laver den her, så tænker jeg overhovedet ikke på eller savner kød. Overhovedet!

Jeg havde det fuldstændig på samme måde, da jeg testede Aarstidernes vegetarkasse. Ikke en eneste gang savnede jeg kød og nød faktisk, at måltiderne ikke var bygget op omkring kødprodukter. Jeg var vild med alle retter og har helt vildt svært ved at vælge en favorit. Vi fik socca (en slags “pizza” lavet på kikærtemel) med fritteret grønkål, lilla søde kartofler og fed creme fraiche. Så fik vi utrolig lækre pitabrød fyldt med falaffel (Aarstidernes falaffeldej er sååååå god) og ristet broccoli – og til sidst var det indiske kartoffelkager, som var et kæmpe hit hos os alle tre. Sidstnævnte var vildt nem at lave, utrolig mættende og så smagte resterne af dem dagen efter SÅ godt. De fungerer ret godt kolde også og de kunne være oplagte at lægge i madpakker også, hvis I mangler inspiration på det områder. Jeg tror muligvis, at det her er min favoritkasse fra Aarstiderne – ever! Den har også en rigtig fornuftig pris.

Der er aftensmad til 3 dage i den kasse, jeg testede og der er alt, hvad man skal bruge til måltiderne. Det eneste man typisk selv skal have, er salt&peber, olie og eddike (sidstnævnte skal tit i dressinger/på salater). Der står i opskrifterne for hver uge, hvad man selv skal særge for at have på forhånd, så man er forberedt. De her måltidskasser er iøvrigt også geniale, hvis man også vil mindske madspild, da der kun er lige præcis, hvad man skal bruge i kasserne. Vi bruger især Aarstiderne i perioder, hvor vi mangler inspiration til madlavning og/eller gerne vil slippe for indkøb.

Hvis I bruger linket HER og rabatkoden 98AMOX (næstsidste tegn er et stort o og ikke et nul), så får I 15% rabat på jeres første kasse (gælder kun, hvis I ikke har bestilt hos Aarstiderne før). Den vegetariske kasse fås til 1, 2, 3 og 4 personer og der er også mulighed for forskellige antal af dage (3 eller 4).

I kan læse min test af deres veganerkasse lige HER

Aarstiderne vegetar - pita med falaffelAarstiderne vegetar - socca reciepe

Opskrift på Indiske kartoffelkager med spinatsalat

3 personer – Tilberednings tid cirka 35 minutter

3 æg
700 g kogte kartofler (koges dagen før eller om morgenen. De skal være kolde, når kartoffelkagerne laves)
1 spk bombay-krydderi (eller garam masala for eksempel)
400 gram gulerødder
3 spsk mel
1 citron
½ agurk
1 rødløg
1 pose spinat
Olivenolie
Salt + peber

Kartoflerne skal koges aftenen eller morgenen før, så de er kolde, når dejen til kartoffelkagerne laves.

Skyld og klargør alle grøntsagerne: gulerødderne skal rives groft, skallen af citronen skal rives fint (prøv at undgå at få noget af det hvide med), agurken skal skæres i tern, rødløget skal hakkes fint og spinaten skal skæres lidt groft.

Pisk æggene sammen i en skål. Mos kartoflerne groft i en anden skål og vend æggene i. Tilsæt mel og bombay-krydderi. Form massen ligesom I ville lave frikadeller med en ske og kom dem på en pande med olie på middelvarme. Steg dem 4-5 minutter på hver side, til de er faste i konsistensen og gyldne på begge sider.

Smag gulerødderne til med citronskal, citronsaft og salt. Vend agurkerne med rødløg og spinat, g smag til med lidt olievenolie, salt og peber.

Servér de friskstegte kartoffelkager med agurkesalat og gulerodssalat. Velbekomme!

I’ve already tested the vegan box from Aarstiderne (“The seasons”) and this time I’m testing their vegetarian box! I really loved this box and I wasn’t missing meat at all (I’m not a vegetarian, but try to limit my meat intake a bit more). Such lovely dishes like aloo tikki patatoe cakes and rocca with sweet patatoes and fried kale.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin